Sådan bruger du kortet og filtrene
Start med at indtaste et postnummer, eller tryk Brug min position, så flyver kortet derhen og viser ladestanderne i nærheden først. Leder du efter ladestandere i en bestemt by, så brug byens postnummer. Din position bruges kun i din egen browser og sendes ikke til os. Klik på en offentlig ladestander i listen eller på kortet, så ser du adresse, operatør, stiktype, højeste effekt eller effektklasse, kilde og et link med rutevejledning hen til ladestationen.
Under Stik vælger du Type 2, CCS eller CHAdeMO, gerne flere på én gang.
Under Mindst sætter du en nedre grænse: 11 eller 22 kW til en almindelig AC-lader, 50 eller 150 kW til hurtigladere og lynladere. kW fortæller, hvor hurtigt standeren kan levere energi; har du brug for en hurtig opladning undervejs, så filtrer højt. GeoFA oplyser kun effektklassen (normal-, hurtig- eller lynlader), ikke kW, så de poster filtreres på klassen, og kortet skriver klassen i stedet for et tal.
Under Operatør vælger du ét selskab, fx det du har abonnement eller ladebrik hos. Tælleren viser antallet af matchende lokationer, listen de 30 nærmeste i udsnittet.
Farverne på kortet
Lyse petrolfarvede nåle er normalladere med vekselstrøm (AC). Mørke nåle med et turkis lyn er hurtig- eller lynladere med jævnstrøm (DC). De store mørke cirkler med et tal er klynger: zoom ind, så deles de op i de enkelte ladestationer. Den blå prik er din position eller det postnummer, du har søgt på. På en mobil ruller du siden med én finger og flytter kortet med to.
De tre stik
Type 2 er det fælles europæiske stik til vekselstrøm og sidder på stort set alle elbiler og offentlige AC-ladere. CCS (Combo 2) er EU’s fælles standard til jævnstrøm og den, lynladere mindst skal have (AFIR, bilag II). CHAdeMO er en ældre japansk DC-standard, som stadig findes på nogle ladestationer og ældre biler, men er på vej ud af Europa.
AC eller DC: hvad er forskellen på en ladestander og en lynlader?
Der er to slags offentlig opladning: AC og DC. Ved en AC-lader går strømmen gennem bilens egen indbyggede lader, og det er elbilen, der sætter grænsen: de fleste elbiler tager 11 kW, nogle lader kun på én fase og derfor langsommere, og få tager op til 22 kW. AC kaldes også normal ladning eller destinationsladning: du oplader bilen ved indkøbscentre, arbejdspladser og p-huse, hvor bilen alligevel holder i timevis.
En DC-lynlader er til opladning i farten og sender jævnstrøm direkte i batteriet med typisk 50 til 400 kW. En hurtiglader oplader ofte fra 20 til 80 % på under en time, men effekten falder, når batteriet nærmer sig fuldt, så de sidste 20 % tager næsten lige så lang tid som de første 60 (FDM).
Branchen er ikke enig om, hvornår noget hedder hurtiglader eller lynlader, så kig på kW frem for ordet. Hvor de enkelte udbydere trækker grænsen, og hvad det betyder for ladetiden, står i guiden til forskellen på normal-, hurtig- og lynladning.
Betaling: app, ladebrik eller kort
Ved alle offentlige ladestandere skal du kunne oplade uden abonnement. Ladepunkter sat op fra 13. april 2024 skal tage imod kort eller kontaktløs betaling (under 50 kW er en QR-kode med betaling på nettet nok), og ved 50 kW og derover skal prisen pr. kWh stå ved ladestanderen.
Fra 1. januar 2027 skal også ældre ladepunkter på 50 kW og derover langs det transeuropæiske vejnet have kortlæser (EU-forordning 2023/1804, AFIR). Ældre ladestationer kan stadig kræve, at du starter opladningen i appen, og gratis standere er undtaget fra kortkravet.
Prisen kan svinge afhængigt af betalingsmåden: appen eller ladebrikken hos operatøren giver som regel en lavere pris end direkte kortbetaling ved ladestationen, og mest bekvemt er både Plug & Charge og Autocharge, hvor opladningen starter automatisk, når ladekablet sættes i elbilen.
Download appen på forhånd, hvis du skal ud på en længere tur: har du et ladeabonnement med rabat på operatørens ladenetværk, er det appen, der udløser rabatten, og i flere abonnementer er adgang til partnernetværk i udlandet inkluderet. Kortet viser ingen priser, fordi de åbne kilder sjældent har en aktuel pris; den aktuelle pris står i operatørens app. Se de konkrete løsninger hos Clever, OK og Norlys i guiden til ladebrik og betaling.
Hvor kommer data fra, og hvordan melder du fejl?
Kortet bygger på tre åbne kilder. Den vigtigste er GeoFA, GeoDanmarks fælles database, som ladeoperatørerne selv leverer data til (licens CC BY 4.0, kreditering @geodanmark).
Dertil kommer Open Charge Map, en frivilligt vedligeholdt database, hvor bidragydernes egne poster har licensen CC BY 4.0, mens poster, som Open Charge Map har importeret fra andre åbne kilder, har dataleverandørens egen licens; den står i popuppen. Den tredje er OpenStreetMap, hvor bidragydere tegner ladestandere ind under licensen ODbL.
Vi henter kilderne hver dag. I GeoFA tæller vi hvert ladepunkt-id (EVSE-id) én gang, fordi nogle operatører leverer samme ladepunkt igen og igen. GeoFA og Open Charge Map slås sammen i én fil, hvor poster under 30 meter fra hinanden regnes som samme sted, og GeoFA går forud.
OpenStreetMap-posterne ligger i deres egen fil under ODbL, fordi licensen kræver, at en database bygget på dem deles under samme licens; din browser skjuler en OpenStreetMap-post, hvis en anden kilde har en post under 30 meter væk. Din browser henter kun vores egne filer, aldrig kildernes servere; kortfliserne kommer fra OpenStreetMap.
Åbne data er ikke komplette og siger intet om tilgængelighed lige nu. Står samme stander i to kilder uden fælles ladepunkt-id og mere end 30 meter fra hinanden, tælles den stadig to gange. Drivkraft Danmark opgør omkring 50.000 offentlige ladepunkter i landet (2025-opgørelsen, opdateret maj 2026); vores eget tal står under kortet og kan afvige, fordi kilderne tæller forskelligt. En offentlig ladestation kan mangle eller stå med forkert effekt eller operatør.
Kilden står i popuppen, når du klikker på en ladestation. Kommer posten fra GeoFA, så meld fejlen til operatøren, for det er operatøren, der leverer data. Kommer den fra Open Charge Map eller OpenStreetMap, kan du selv rette den på openchargemap.org eller openstreetmap.org. Rettelser kommer med i et af de næste snapshots, og du er også velkommen til at skrive til os.
De største operatører
Hvilke operatører der har flest lokationer, står i listen under kortet, talt i vores eget snapshot med dato. Rækkefølgen kan skifte fra snapshot til snapshot, fordi operatørerne selv leverer data til GeoFA. Her er de netværk, du oftest møder.
Clever har ladestandere over hele landet, og appen giver også adgang til partnernetværk som EWII og By & Havn. Uden abonnement betaler du pr. kWh gennem appen (anmeldelsen af Clever). OK driver et landsdækkende net, hvor du starter med OK-appen eller en ladebrik, og kunder med OK’s ladeboks og serviceaftale eller lejet boks får rabat på OK’s egne standere (anmeldelsen af OK).
Energiselskabet Norlys driver offentlige ladestandere med appen Norlys Opladning og overtog de fleste af E.ON’s hjemmeladekunder i 2025. E.ON sælger ikke længere hjemmeladning i Danmark, men det offentlige netværk kører videre under E.ON Drive med betaling via appen, kort eller ladebrik. Hos Spirii starter og betaler du i appen Spirii Go, hvor prisen står. EWII i Kolding driver egne ladestandere og giver sine elkunder rabat på dem.
Lynladere ved motorvej og tankstation
Circle K og OK har lynladere ved en del af deres tankstationer, IONITY har stationer langs motorvejsnettet, og Tesla driver sit eget Supercharger-net. Hvad der adskiller en hurtiglader fra en lynlader, og hvor kilderne trækker grænsen, står i guiden om lynladere. Alle operatører med mindst fem lokationer i snapshottet står i operatørfilteret.
Flere virksomheder og indkøbscentre sætter også ladestandere op til kunder og medarbejdere, og en del af dem er offentligt tilgængelige og med i åbne data. Lader du mest derhjemme, er en ladeboks på egen p-plads, sat op af en autoriseret elinstallatør, som regel den billigste måde at lade på i længden; regnestykket står i beregneren for, hvad det koster at lade en elbil.